Blog om mad og hverdagen

09-07-2016

Denne side har savnet mig - pludselig var der masser af rigtig vigtige ting der skulle gøres. Men sikke noget pjat - for det vigtige er jo det der gør mig glad. Og mad og madlavning gør mig glad. Så nu tager jeg mig sammen - og lover mig selv - at der nu igen skal være tid til "Mor Mad" og opskrifter til jer derude.

Jeg er ikke en "ørn" til at bage, men kæresten er en slikmund - og købe-kage kan være en kedelig affære, hvis man ikke er så heldig at have en unik bager i området. Så jeg har ekperimenteret lidt med frugt tærter. Hvorfor frugt tærte - jo fordi så er der en undskyldning til at spise flødeskum eller vanilie is. Nemlig derfor.

Så ud i haven og find dine rabarber eller køb nogle. God gammel frugt - skulle jeg til at skrive. Men det er jo ikke en frugt. Wikipedia skriver at det er en staude af skedeknæfamilien. Sikkert rigtigt - men gode og lidt glemte er de. Æbler dur også - bare find nogle der er sure og smager af noget.

Find opskriften under "Noget sødt". Billedet er fra en aften, hvor jeg lavede både en med æbel og en med rabarber.

29-11-2015

Kæresten vågnede op med vild høj feber, hoste og ondt i op til flere legemsdele. Han var syg! Rigtig syg! Han var nødt til at ligge på sofaen i dag – hele dagen – var udmeldingen.

Selv hostede jeg lidt – som jeg har gjort siden turen til Tyrkiet – men I ved - op og på job og passe dagens opgaver kan man vel altid med en Fishermans Friend og en kop te med sukker.

At et ”skud i panden” med den elektroniske temperatur måler vist 37,4 hos kærsten og 37,8 hos mig ændrede ikke fakta. Han var dødssyg og jeg var bare små sløj.

I dag var planlagt som en rigtig slap af dag. I går havde vi firmaets årlige julefrokost og det var super sjovt. Dejlig mad, OK musik og til sidst en drink eller to på Casinoet. Og de unge mennesker – gav lige et nummer – ”Lad det ske” fra Frost. Casinoets udsmider mente, at han lige måtte markere en gang, og der blev så ikke noget extra nummer. Synd.

Så en rigtig slap af dag blev det. Jeg fik bagt mine 3 ynglings småkager. Vaniljekranse, Jødekager og Finskbrød.

Tænkte lige på – at når man nu ikke må kalde Flødeboller for ”Negerboller” – må man så kalde småkager med kanel for ”Jøde kager” – og firkantede småkager med mandler for ”Finsk brød”. Hehe.

Det var ellers lige ved at jeg ikke fik bagt, da jeg ikke havde noget smør. Pludselig blev kæresten så frisk, at han kunne tage til Købmanden efter smør. For småkager skulle vi have. Og med den mængde smør – burde de hedde smørkager og ikke småkager. Da jeg var færdig mente kæresten – at der var småkager nok til resten af måneden. Jeg tvivlede lidt – da jeg ved familien spiser en del og jeg ofte bager engang extra inden jul. Kæresten gjorde så opmærksom på – at han med resten af måneden – mente november.

Opskrifterne har jeg lagt under ”Klar til jul”. Jeg har ikke selv fundet på dem – de er skrevet ned i min bog. Men de er sikkert ”stjålet” på nettet eller i en kogebog på et eller andet tidspunkt. På nær det med mandelmel i vaniljekransene – det er mit eget input.

24-11-2015

At skrive en blog er da nemt. Det var i hvert fald hvad jeg tænkte, da jeg startede. Men pludselig bliver det svært – for synes nogen virkelig at det jeg har at skrive om, vedrører andre end min mor, min kæreste og jeg selv.

Men jeg har nu besluttet at blive ved.

Dagen i går – var en af de dage hvor jeg ikke skulle have været stået op.

Loftlamperne på 1. sal kan ikke tændes – men da der er liv i stikkontakterne – kan vi da se ved hjælp af skrivebordslamper og sengelamper. I stueetagen blinker loft spotsne i badeværelset på skift, hvis de vel og mærket er slukket. Og når de er tændte er det kun halvdelen af spotsne der lyser.

Men elektrikeren siger jeg ikke skal være nervøs. Det er jeg nu alligevel.

Den nye bærbare PC viste lige et Windows logo og så var der sort skærm. Også selv om jeg tændte for den flere gange og pillede batteri ud og i igen. Nå – til reparation med den.

Så ingen lys - kun disco lys og ingen PC.

Så arbejdes kunne der kun fra telefonen – så hvorfor ikke tage sig tid til at købe de 48 kalenderpakker der skal bruges til firmaets medarbejdere. I gang med det og pludselig – hvor er min telefon? Pist væk. Den blev dog genfundet i en butik på gulvet.

Alt i alt en dag – der ikke var videre produktiv – ud over nogen og tredive kalender pakker.

Aftensmaden blev en version af – ”hvad køleskabets gemt”.

Røget laks, champignon, gorgonzola og pasta fra Bornholm blev sammensat. Bornholm kan nemlig godt lave pasta. Pastaen bliver produceret af Bornholms durum og danske æg. Og der er flere varianter. Jeg synes det er en super dejlig pasta.

”Hvad køleskabet gemte” – var noget vi ofte brugte da børnene var små. Søndag blev der ryddet op og aftensmaden bestod ofte af flere små retter – lavet af ugens rester. Børnene synes faktisk at det var mors bedste opskrifter. De kan faktisk stadig spørge til, om vi snart skal have ”Hvad køleskabet gemte”. Måske det er her den største kreativitet kommer til udtryk.

Og så er det økonomisk. Jeg bliver mere og mere bevidst om, hvad jeg smider ud af mad. Går oftere på vores lokale basar for at handle. Der kan man nemlig få 3 gulerødder, 2 porrer og 3 æbler. Jeg behøver ikke købe ind i kilovis.

08-11-2015

Sikke dog et dejligt vejr - efter en temmelig stormfuld nat.

I går fik vi gjort lidt klar til foråret. Mystisk? Slet ikke. Vi fik - lidt sent - sat en masse små løg ned i græsplænen. Planen er, at næste forår - inden græsset er så langt at det skal slås - vil der komme masse af forskellige små hvide og blå blomster - løgplanter - i græsset. Glæder mig allerede til at se resultatet. Plænen er mere end 1.500 m2 - så selv om jeg havde købt rigtig mange løg via nettet hos en Hollænder - ja så dækker det kun ca. 25%. Men lykkes projektet - så må der investeres næste efterår i lidt flere løg.

Jeg fik også lavet havregrynskugler. I dag får vi gæster til æbleskiver og kaffe. Så jeg tænkte, det er ikke for tidligt med lidt konfekt. Eller jov - det bliver det nok - for de er hurtigt væk. Så et nyt "batch" vil nok blive relevant midt i december. Opskriften - med masser af kalorier - ligger under "Klar til Jul"

Da vi havde knoklet i haven - blev vi lidt sultne - så aftenens forret blev lavet lidt tidligere end planlagt og nydt sammen med et fantastisk glas Chardonnay. Vi fik Løjrom. Opskriften eller havd man skal kalde det - når der mere eller mindre bare er tale om en anretning - kan ses under "Forretter".

Fortsat god weekend til jer alle sammen.

05-11-2015

En dejlig travl uge. Jeg synes faktisk det er dejligt, at have travlt med store og små opgaver i firmaet. Derhjemme har det været lidt mere afslappende.

Jeg har fået lavet budgetter for 2016 i firmaet og en del kundemøder via telefon og i København i løbet af ugen.

Tirsdag brugte jeg resterne af den flotte kylling til en Club sandwich. Ristet brød med mayo, salat, tomat, kylling, bacon og ristede champignon - dejligt. Bad kæresten om at handle, og nævnte han skulle huske at købe noget grønt. "Kaj kage og Grøn Tuborg" var hans umiddelbare bud på at opfylde mit ønske.

I går var jeg også sent færdig, så det blev til en "forret" som aftensmad. Der var frisk laks i køleren, så den blev købt - opskriften findes under forretter - selvom det jo rent faktisk var hele middagen.

I aften - tjaaaa - lad os se hvad køledisken gemmer - og så tager jeg en beslutning der.